Stater og internationale organisationer bidrager med øget kapacitet for skabelsen af kollektive goder ved at orkestrere transnational governance.
- Hvad er de(n) central(e) påstand(e)?
Den centrale påstand i teksten er at orchestration forbedrer transnationale samarbejder, og derved skaber en alternativt løsnings mulighed til de rene multilaterale samarbejder, der ofte anses som værende eneste løsning på globale klima problemer.
- Centrale argument
Det centrale argument ligger i definition af at ”orkestrere”, ved orchestration så forøger stater og internationale organisationer effektiviteten af transnationale samarbejder mellem sub- og non-state aktører ved bl.a. at strømligne og samle disse samarbejder.
Sagt kort og simpelt, så kombinere ”orchestration” horisontale/hierakiske og Top-down/bottom-up tilgange til at producere en slags ”best of both worlds” approach.
Conditions for orchestration:
- Stater og IO’er orkestrere når du ikke kan opnå deres policy mål gennem intergovermentalt samarbejde. Der er ofte ikke tale om at man når sit mål fuldkommen via orchestration, men det er et skridt på vejen.
- Sub- og non-state aktører må have delvis interesse og kapacitet for til at håndtere det givne problem, men være forhindret af kollektive handlingsproblemer.
- Stater og IO’er må besidde kapaciteter der muliggør en løsning på kollektive handlingsproblemer. Disse kapaciteter kommer i form af følgende:
o En IO kan fungere som et anker for et emne, hvilket betyder at de har evnen til definere problematikker, udvikle policy, håndtere kriser og sætte prioriteter for fællesaktiviteter på et givent område.
o Offentlige aktører kan have nok offentlig tilstedeværelse til at sætte stater i et dårligt lys, hvis de fx ikke følger fælles initiativer til fx at sænke CO2 udledning. (denne kapacitet nævner de selv som værende fluffy og ikke helt klart defineret)
o Offentlige aktører kan i nogle tilfælde give legitimitet til sub- og non-state aktører.
o Offentlige aktører har ofte langt flere kapabiliteter og kan derfor have markant indflydelse på sub- og non-state aktører, da de i visse tilfælde ikke vil have kapacitet til at betale basale transaktionsomkostninger.
Dog er det tilfældet at stater og IO’er ofte orkestrere hvis de ikke har den fornødne kapital til at gennemføre et forslag alene, hvorfor det forventes at Orchestration oftest vil forekommer ved et mid-level ressource niveau.
- Til sidst så er det nødvendigt at aktøren der orkestrere må have en intern kultur som fordre orchestration, da det ellers ikke vil give mening for aktøren at handle på denne måde.
Empiriske fund:
De overordnet støtte til deres udgangspunkt om at orchestration indenfor TCG er blevet mere vigtigt, og en mere central handlingsmåde, hvorved man kan overkomme kollektive handlingsproblemer.
Herefter følger gennemgange af eksempler på orchestration med udgangspunkt i Verdensbanken og UK.
