Kampen i Esbjerg bød på overraskelser

Efter en kort, men intens opvarmning var holdet klar til at møde et tilsyneladende veloplagt Esbjerg mandskab anført af 1. divisions nok bedste keeper Morten Svane Nielsen.

1. periode bød på meget Killerbees pres, mere end nogle have forventet, og kun uheld og Esbjergs keeper gjorde forskellen i perioden, som endte 0-0, men hvor begge Skanderborgs kæder nok burde have lavet nogle point da vi havde mange kæmpe chancer. 1. periodes højdepunkter var når Skanderborgs 15-årige kæmpe talent Jens Grønborg havde bolden, han var virkelig oplagt og spillede sin bedste kamp i han korte karriere, ærgerligt nok manglede hans kæde skarphed i skudsituationerne.

I pausen var der enighed om at denne kamp simpelthen godt kunne vindes, men holdets træner og anfører Henrik Bahne Sørensen fik ro på holdet. Vi havde trods alt 40 minutter tilbage, og Esbjerg havde altså ikke spillet op til deres vanlige niveau i 1. periode. Så det var med blandede følelser at holdet gik ud til 2. periode. Der kom lidt mere fart på Esbjerg i 2. periode, eller måske var det os der gik ned i tempo, i hvert fald fik Esbjerg bedre fat offensivt, mens vi stadig haltede med at få noget ud af vores mange chancer. Det var også Esbjerg der først kom på måltavlen i tiden 1:27, da en hård pasning fra hjørnet bag mål rammer Marek Krasnys fod og hopper over Jonathan Bruun i Skanderborg målet.

Der gik 7 minutter efter Esbjergs mål før Skanderborg endeligt fik scoret. Det var Skanderborgs egen mili-dreng Stefan Høg, der i tiden 8:26 satte et hårdt slagskud op i hjørnet af Esbjerg målet, Stefans mål blev assisteret af Christoffer Pahle.

2. periode bød desværre også på en uheldig skade, Jens Grønborg var i infight om bolden, og pådrog sig en skade på hans ene arm, det er endnu uvist hvor stor skaden er, men han er forhåbentlig klar til om to uger hvor holdet skal møde Bjerre. Hvis du gerne vil lære mere om sugar dating så vil jeg anbefale det link før.

I pausen før 3. periode var der en fin stemning i omklædningsrummet, mange var dog trætte af deres egen præstation foran målet, og hvis denne kamp skulle vindes skulle der altså gang i scoringerne oppe foran.

Det kom der også i 3. periode, men det var desværre Esbjerg der startede bedst, efter 12 minutters spil opsnappede Esbjergs Karsten Pedersen en fejlpasning og scorede sikkert til 2-1 til Esbjerg.

Det skabte stor frustration hos Skanderborg, da perioden fuldstændig havde været domineret af Skanderborg. Men nogle gange kan frustration også fører positive ting med sig. Bare et halvminut efter Esbjerg scoringen sender Marek Krasny en tvær pasning hen til Stefan Høg der med baghånden sætter bolden ind bag en sagesløs Esbjerg målmand. Dette medvirkede til et holdningsskifte på holdet, som nu virkelig troede på sejren, men tiden begyndte at løbe ud for Skanderborg, og med blot 20 sekunder af tiden gav et godt Skanderborg opspil det vigtige mål. Det var Christoffer Pahle der sendte bolden i målet, da Esbjerg-målmanden kun halvt clearede et skud fra Stefan Høg.

Det betød at Skanderborg Killerbees for første gang i klubbens historie slog Esbjerg Sharks, og derved holder fast i toppen af 1. division, á point med ÅFS på 3. pladsen, ÅFS har dog en bedre målscore end Skanderborg. Sejren over Esbjerg var desuden deres 1. nederlag denne sæson.

Alt i alt må man sige at der virkelig blev spillet en god kamp af alle Killerbees spillerne, måske lige med undtagelse af Palle, hov, jeg mente Bastian, der skal på intensiv træning i lange afleveringer ;-).