1: Teorier om institutionalisme:
Ny institutionalisme: → ‘The three new institutionalism’ (Hall og Taylor 1996):
Ny institutionalisme er især, hvordan den adskiller sig fra andre tilgange. Den udgør ikke en samlet tankegang, men giver tre analytiske tilgange, der hver især kalder sig ny institutionalisme. Alle tre tilgange har på hver sin måde udviklet sig som en reaktion mod tidligere ‘teori’. De udviklede sig som modsvar på de ”Behavioral institutionalism” som havde indflydelse in 1960’erne og 1970’erne.
De vil alle gerne forklare rollen institutioner spiller i beslutninger om politiske og sociale outcomes. Forskellen på dem er at de ser den politiske verden forskelligt.
Historisk:
Historisk institutionalisme: (Både endogen og eksogent givet)
Hall, Peter A. & Rosemary C.R. Taylor (1996) Political Science and the Three New Institutionalisms, Political Studies 44(5).
Definition: Definerer institutioner som de formelle og uformelle procedure, rutiner, normer og konventioner indlejret i den politiske eller økonomiske organiseringsstruktur.
“In general, historical institutionalists associate institutions with organizations and the rules or conventions promulgated by formal organization” (Political science and the three new institutionalisms, Hall & Taylor, 1996 s. 7)
De definere institutioner som de formelle og uformelle procedurer, rutiner, normer og konventioner (international aftale om forpligtelser og forholdsregler vedr. et bestemt emne) som er indlejret i den organisatoriske struktur af den statslige eller politiske økonomi. De kan variere fra regler af forfatningsmæssig orden eller de normale operationelle procedure i et bureaukrati til konventioner der styrer handelsaftaler eller bankrelationer.
Den historiske institutionalisme(HI) placerer sig i sine grundantagelser et sted mellem den rationelle og den sociologiske institutionalisme.
Verdenssyn: Fokuserer på den måde måde fortidens institutioner påvirker nutidig og fremtidig institutionel udvikling. Udgangspunktet for denne tilgang er, at institutioner ikke opstår ud af det blå, men derimod har altid har referencer til den historiske kontekst.
Centrale aktører: Politiske og økonomiske institutioner.
Analytiske værktøjer: De har fire unikke kendetegn
1. Historiske institutionalister konceptualisere forholdet mellem individuel adfærd og institutioner i relativt brede termer.
For at svare på hvordan individer agerer, bruger de to forskellige tilgange:
– Den ene kaldes ”calculus approach”. Denne fokuserer på de aspekter af den menneskelige adfærd der er instrumentel og baseret på strategiske overvejelser. De antager at individer søger at egennytte maksimere, og at de derfor opfører sig strategisk. Aktørens mål eller præferencer er eksogent givet i den institutionelle analyse.
Ifølge denne tilgang påvirker institutioner individuel adfærd ved at give aktørerne større eller mindre grad af sikkerhed omkring andre aktørers adfærd i nutid og fremtid.
De påvirker altså individuel adfærd ved at styre de forventninger en aktør har til de valg andre aktører sandsynligvis tager som svar på dennes handlinger eller på samme tid som dennes handlinger. Strategisk interaktion spiller altså en stor rolle i analysen
– Cultural approach: Aktørerne er ikke fuldt ud strategiske, men bundet af deres verdenssyn. De udelukker ikke at menneskelig adfærd er rationel, men understreger at individer har tendens til at være styret af rutiner og vanlig adfærd for at opnå deres mål.
Deres syn på individet er at de er tilfredse, så snart deres mål er opnået, uden at de overvejer andre muligheder, som den egennyttemaksimerende rationelle aktør ville gøre det.
Aktørens valg afgøres mere af fortolkningen af situationen end af udelukkende strategiske overvejelser.
Institutionerne giver moralske og kognitive skabeloner for hvordan man kan fortolke og vælge, de giver altså strategiske brugbare informationer. De påvirker også aktørens identitet, selvbillede og præferencer.
Historiske institutionalister bruger begge tilgange når de skal forklare forholdet mellem institutioner og valg.
2. De understreger den asymmetriske magt der er associeret med operationaliseringen og udviklingen af institutioner
De er meget opmærksomme på måden hvorpå institutioner
fordeler magten ulige mellem forskellige sociale grupper.
de er tilbøjelige til at antage en verden hvor institutioner giver
nogle grupper eller interesser ulige adgang til
beslutningsprocessen. De er derfor også meget opmærksomme
på at der i outcomes vil være nogen der vinder og nogen der
taber.
3. Deres syn på institutionelle udviklinger er at de er sti-afhængige og det har utilsigtede konsekvenser
Sti-afhængighed
De tror ikke på at de samme operative kræfter vil generere de
samme resultater alle steder. i stedet tror de at effekten af disse
kræfter vil blive medieret af de kontekstuelle egenskaber i en
given situation, som ofte er nedarvet fra fortiden.
“Institutions are seen as relatively persistent features of the
historical landscape and one of the central factors pushing
historical development along a set of ‘paths.” Political science
and the three new institutionalisms, Hall & Taylor, 1996 s. 9)
Historisk institutionalisme søger derfor også at forklare hvordan
institutioner skaber disse stier, altså hvordan de strukturere et
lands svar på nye udfordringer.Derfor fokuserer de også meget
på de utilsigtede konsekvenser og den ineffektivitet der kan
skabes af allerede eksisterende institutioner. Dette står i stor
kontrast til billedet af institutioner som målbevidste og effektive.
Derfor deler man også historiske begivenheder op i perioder af kontinuitet adskilt af critical junctures, som er øjeblikke hvor væsentlige institutionelle ændringer sker, og skaber et nyt “branching point”, hvorfra historiske udviklinger bevæger sig ind i en på en ny sti.
4. De er meget bekymrede i deres institutionelle analyse over at inddrage andre faktorer som fx ideer.
Er meget opmærksomme på forholdet mellem institutioner og ideer eller overbevisninger, hvor institutioner kritiseres for at vægte nogle ideer eller overbevisninger højere end andre.
Styrker:
Svagheder: Historisk institutionalisme har brugt mindre opmærksom end de andre skoler til at udvikle en ‘softikeret’ forståelse af præcist, hvordan institutioner påvirker adfærd.
Kilde: Trendhim.dk
