Proof of Stake forklaret: Sådan virker Ethereums nye mekanisme

Hvis du allerede har investeret i Bitcoin, så ved du nok også, at den blockchain kører på Proof of Work, som man efterhånden kan kalde for “forældet”. Problemet Proof of Work som konsensusmekanisme er, at det bruger rigtig meget strøm. Faktisk så meget strøm, at der overgår flere små landes samlede forbrug af strøm – og her kigger vi på kun én enkelt kryptovaluta. Lægger vi alle kryptovalutaer sammen, så bliver det hurtigt til meget mere. Dette er en af grundene til at Ethereum har valgt at gå over til Proof of Stake i stedet for Proof of Work. Dette gør også, at man ikke længere kan mine coins, men man kan stake sine coins.

I denne artikel kommer vi ind på lidt forskellige ting om Proof of Stake samt staking generelt, men du kan læse meget mere om staking på dansk.

Så, hvordan virker det?

I modsætning til Bitcoin, hvor du skal investere i dyrt specialiseret hardware til mining og bruge en masse penge på strøm for at regne en masse regnestykker ud med henblik på at få nye Bitcoins som belønning, så kan du nu gøre det samme ved kun at investere i Ethereum. Du skal simpelthen bare eje noget ETH for “deltage” i Proof of Stake ved at stake dine coins.

Proof of Stake algoritmen vælger en tilfældig node til at være den næste validator, som så får en belønning. Dette bliver baseret på en række forskellige ting, men en af de store faktorer er selvfølgelig hvor mange ETH man har låst på den enkelte node. Man kan derfor sige, at man får stordriftsfordele her.

I praksis kræver deltagelsen, at du låser dine ETH i et bestemt stykke tid. Du skal låse dem, fordi det fungerer som en form for garanti for, at du er en ærlig validator. Ellers kunne folk bare snyde. Med mining spilder man en masse penge på strøm, hvis man ender med at blive opdaget for snyd.